ET ØJEBLIK FOR LIVET

– Det er det et billede handler om. Et billede siger og kan så meget mere end ord. Et billede er et evigt minde om et øjeblik, et sted, et menneske, en begivenhed.
Et billede beskriver en stemning, et udtryk, en drøm, et håb, en kærlighed.

For mig, som fotograf, handler det om at tage udgangspunkt i øjeblikket. At forevige dét – når det er der. Smilet, glimtet, tåren, blikket…
Om det er et nyfødt barn, et portræt, et bryllup eller et erhvervsportræt, er billedet med til at fortælle en historie hver gang nogen kigger på det – det er det det handler om.

Om det er din idé og opsætning eller om det er mit billede af billedet vi bliver enige om skal foreviges, er op til dig. Det er dit billede – dit minde.

Erling Jørgensen fik sit første kamera som 13-årig og har gennem tiden fotograferet alle i alle aldre og alle situationer. Nogen gange i studie, andre i naturen. Nogen i kirken, nogle i bybilledet. Uanset hvad og hvor handler det om dig, lyset og stemningen. Siden er der sket meget indenfor faget og alle har i dag et kamera i deres telefon, men er det det helt rigtige billede der skal tages – et der ikke kan gøres om, kræver det professionelt udstyr.
Et billede skal afspille hvad der sker. Et billede der fortæller historien. Gemmer mindet. Bevarer kærligheden.

Tilbage i 1988 sprang Erling Jørgensen ud som selvstændig fotograf og har siden taget et utal af billeder, og mange af dem der var i linsen dengang, kommer i dag med deres børn. Nye minder skal foreviges.

– Et job som fotograf er et håndværk. Øjet skal se billedet før det er der. Før det opstår. Lyset skal være rigtigt. Helt rigtigt. Komponenterne skal være korrekte. Energien og lyset er afgørende. Et glimt af magi, når det rammer rigtigt.

Det bedste billede er endnu ikke taget – måske i morgen…
Mange gange er fingeraftrykket sat, men for hvert billede, lærer man – også efter så mange år bag kameraet.

– Tænk at man kan være med til at skabe den gave, et billede er…
Jeg er meget beæret over at være med til det – være vidne til det øjeblik, der er værd at gemme på. At sætte mit fingeraftryk på noget som forevig vil have betydning i den enkelte familie.

Erling Jørgensen har base i Herning med eget fotostudie i Gjellerup, men arbejder som freelance fotograf og tager gerne imod udfordringer i hele landet.

Copyright © 2020 Fotograf Erling Jørgensen